Personliggør din indretning

By:

Indretning af hjemmet er muligvis ikke noget, du går og tænker over hver dag, og det bør du nok heller ikke. Til gengæld påvirker måden, dit hjem er indrettet på, dig hver dag, og det har i virkeligheden stor betydning for dit liv. Dermed ikke sagt, at din sofas placering er skelsættende, men ting som farver, lys og overordnede udtryk kan påvirke dig og den måde, du lever dit liv på. Derfor kan det være en god ide at lægge lidt tanker i indretningen og sørge for, at den lægger de ideelle rammer for dig, når du er hjemme. Mangler du ideer, så læs med her, hvor jeg har skrevet et par forslag.

 

Stemning og humør

Kort fortalt kan din indretning indirekte påvirke dit humør gennem den stemning, som den udtrykker. Et ekstremt eksempel er en hel mørk og tom stue – den kan, som du nok kan forestille dig, give en ret deprimerende og ensom stemning. Omvendt kan en lys og balanceret stue give en følelse af velvære. En rummelig og komfortabel sofa giver også et mere indbydende og hyggeligt udtryk end en moderne, slank sofa, som virker lidt mere klinisk. Generelt er det især de store møbler, som fylder meget i rummet, du især skal være fokuseret på, når du sammensætter din indretning.

 

Personlighed

En god måde at sørge for, at dit hjem har et godt og personligt udtryk, som passer til dig, er med tapet. Tapetet kan bruges til at live lidt op i de hvide vægge, som hurtigt kommer til at virke meget udtryksløse og ”døde”. Du kan eksempelvis købe et tapet med et billede og hænge det op i spisestuen, eller du kan finde et flot mønster, der passer godt ind med dine møbler. For mere inspiration til hvordan du bruger tapeter i din indretning, kan du besøge tapeteksperten. En anden og måske mere oplagt måde at sørge for, at din indretning passer til dig, er med egne minder. Vi mennesker har altid dekoreret vores hjem med billeder af familie og venner. Det skyldes, at de kan vække gode minder, og selv når vi ikke tænker over det, er der noget trygt over at være ”omgivet” af dem, man holder af. Det kan også være i form af souvenirs fra ferier og andre genstande, som vi forbinder med noget godt, og som udstråler noget personligt. Dette er den nemmeste måde at sikre, at du ikke føler dig som en fremmed i dit eget hjem, men at dit hjem danner den trygge base i dit liv, som det bør.

 

 

Posted in: Tapeteksperten